torsdag den 23. maj 2013

Besøg fra udlandet // A week to remember ♥

Hej bloggen. ♥
Sorry de lange pauser, der er mellem indlægene. Har virkelig travlt i øjeblikket, med lektier, skole, dans, teater, og så har jeg haft en spansk pige boende - og det er dét som dette indlæg kommer til, at handle om.
Som mange af jer ved, har jeg og 5 andre fra min klasse været med i noget der hedder Comenius - Efamily4u. De 5 fra min klasse, mig selv, nogle fra 10. klassescenteret i Holbæk skulle have besøg af elever på vores egen alder fra Tyskland, Spanien, Italien og Polen.

Mandag d. 13/5 - 2013
Jeg havde helt almindelig skoledag om mandagen. Vi havde fået afvide, at dem fra Spanien var rundt og se København den formiddag + søndagen inden.
Vi skulle hente dem på Holbæk Station kl. 17.00. Min veninde, og jeg tog derned - vi var de eneste piger fra vores klasse der havde lyst og mod. Da de kom var alting en smule akavet.
Vi tog hjem til os selv med vores nye venner. Jeg snakkede med Mari - som var min spanske veninde - i næsten to timer. Vi snakkede om skole, fritid, familie, dans og meget andet. Så skulle vi spise, og ellers brugte vi det meste af aftenen på, at snakke og se "In a land of women".

Tirsdag d. 14/5 - 2013
Tirsdag skulle vi ned på det gamle rådhus i Holbæk, og der ville borgmesteren holde en tale for os. Det regnede og var koldt den dag, så min mor kørte os derned i god tid. Da vi kom ind i salen, hvor borgmesteren sad, gik han rundt og gav hånd. Han talte forfærdeligt engelsk! I ved.. når man snakker engelsk med dansk accent. Og så stod han bare, og læste op fra sin iPad, hvilke er ret uprofessionelt, haha. Efter det skulle vi ud til min skole - mange af lærerne fra 10. klassescenteret troede, at min veninde og jeg var fra Tyskland, og de begyndte, at sige "And this is the old tower hall" eller "we are going to the school now". Min veninde og jeg grinte bare, og sagde "Jaja, det ved vi godt. Vi er herfra". :-)
Da vi ankom til min skole var der nogle forskellige workshops hvor vi arbejdede i grupper. Vi fik smørrebrød og sodavand til frokost, og de spanske piger kunne godt nok ikke lide rugbrød.
Efter skole var Mari og jeg sammen med veninde Emilie, og hendes 2 spanske veninder, Gemma og Maria. Vi spillede kortspil, der hed bouroo eller sådan noget. De viste os en sjov video på YouTube (Peter La Aguinlera, eller sådan noget, haha), og så, så vi Glee. De var helt vilde med det, og ville hele tiden se et afsnit mere.
Da det blev aften gik vi på Jensens Bøfhus i Holbæk, som ligger ude på fjorden/vandet, hvilke er utrolig smukt - og især fordi solen skinnede! Vi spiste nachos, og BBQ burger - mums!
Om aftenen så Mari og jeg semifinalen i Melodi Gran Prix. :-)




Maria til venstre, Mari (min spanske veninde) i midten, og Gemma til højre :-)


Onsdag d.15/5 - 2013
Onsdag morgen skulle vi til København. Vi startede med, at gå ned af strøget, og ned til Runde Tårn. Vejret var vildt godt, og vi havde en fantastisk dag. Efter rundetårn tog vi til Nyhavn, hvor vi skulle på kanalrundfart - hvilke jeg faktisk aldrig har prøvet før. Det var mega fedt, og solen bagte. Vi så Den Lille Havfrue, Operaen, og Det Ny Teater. Efter vi var færdige der, fik vi lov, at gøre hvad vi havde lyst til. Mig og en masse af de andre valgte, at tage på Strøget - vi var på McD, souvenirsshops hvor Spanierne gik helt amok, og så i Abercrombie & Fitch, hvor vi - og især de spanske piger - rendte rundt og ledte efter den mandlige model man kan få taget billede med. Desværre fandt vi ham ikke :-(
Da vi kom hjem om aftenen, havde mine forældre lavet flæskesteg med kartofler og brun sovs.
Vi lavede ikke så meget den aften, da vi bare var trætte.
 Nyhavn
 Strøget
Runde Tårn
(Mig, Mari, Maria, Emilie og Gemma)

Torsdag d. 16/5 - 2013
Om torsdagen skulle vi ud på 10. klassescenteret. Der blev holdt tale af ejeren for Ung Holbæk, som er for alle unge i Holbæk Kommune. Der er en masse sjove aktiviteter som for det meste er gratis. Han fortalte lidt om det, og om 10. klassescenteret. Bag efter gik vi ud til et cirkus der ligger i Holbæk, der hedder "Cirkus Kæphøj" og er et cirkus hvor det kun er børn der er med. Efter det gik vi tilbage, og fik hotdogs - ja tak! Efterfølgende gik vi ned til byen, og gik på Holbæk Museum. De fleste var ret ligeglade, for det er et lille kedeligt museum, haha. Da vi havde fri tog vi hjem, og kl. 16.00 skulle jeg til hiphop hvor Mari tog med. Kl. 19.00 om aftenen, var der afskedsfest. Det var virkelig trist, at det hele var gået så hurtigt. De var alle SÅ søde, åbne og imødekommende, og man havde ikke lyst til, at sige farvel allerede. De polske drenge kunne slet ikke forstå engelsk, og de sad og sang "Thrift shop" og "Uh, you touch my tralalaaa". De så ekstremt sjove ud, og ham den ene var mere end 2 meter høj - Emilie og jeg fik grinet en del den aften alligvel. Og så også fordi den polske lærer satte musik på fra 1930, og de spanske piger sagde "can we not hear some naturel or normal music?". Åh, de var så søde! Torsdag aften udvekslede Mari og jeg også gaver. Jeg fik noget spansk slik, noget madolie, en lille statue af en dame der danser flamingo og en bog om Murcia, som er den by de kom fra. 

 Fredag d. 17/5 - 2013
Om fredagen var alle undtagen spanierne taget hjem, så Emilie og jeg havde vores spanske piger med i skole. Vi havde heldigvis en kort dag, og da vi kom hjem spillede vi Matador, og nød den sidste tid sammen. Vi tog ned på Holbæk havn, hvor der var noget skibsfest. Derefter afleverede vi hende, hos hendes lærer. Hold op, hvor var det svært, at sige farvel.

Det var en helt uforglemmelig og fantastisk uge, som bare gik alt for hurtigt.

-Emilie ♥