tirsdag den 22. april 2014

Klar til sommer!

Hej bloggen.

Så er det tirsdag, og for de fleste af os betyder det skole. Påsken er forbi, og nu vil jeg bare have sommerferie! Hos mig skinner solen lige så fint, og det kan man kun blive i godt humør af.
Har lige lyst til at fortælle om hvad jeg skal indtil sommer. For det første, så går jeg i 9. klasse, hvilke betyder eksamen. Det er desværre ikke lige noget jeg har glædet mig til, men heldigvis sker der en masse sjove ting
imens som jeg glæder mig rigtig meget til.

11. maj skal jeg til min søde kusine Josefines konfirmation. Jeg glæder mig til at se hende i hendes fine tøj, fejre hende og ikke mindst spise masser af god mad.

23. maj skal jeg til Vi Unge Covergirl 2014. Som nogle af jer måske har set, så var jeg også til det sidste år. Det var en fantastisk oplevelse, og det er helt klart noget jeg kan anbefale. (Køb billetter her: http://billetto.dk/events/36159). Det er en fed aften med musik, makeup og lækre goodiebags.

28. maj er for mig min sidste skoledag. Det er 9. klassernes sidste skoledag, og er nok en af de dage man har set frem til siden man var helt lille, men jeg må ærligt indrømme jeg ikke glæder mig så meget mere. Kommer til at savne min klasse!

31. maj er der afslutningsshow i WOODS, som er der hvor jeg danser. Det er afslutningen på mit tredje år, og det bliver især trist i år, da jeg jo næste år skal på efterskole, og ikke kan gå i WOODS. Det har været det bedste år ud af alle tre, og jeg kommer virkelig til at savne det.

16. juni aaarg! Dette er en aften mange af os har ventet på. Det er nemlig den dag hvor One Direction gæster Danmark, og skal give sin første koncert i Parken. Jeg har forresten en billet i overskud - skriv til mig på kik (kissesfrome) for yderlig info.


Ud over det, vil jeg lige vise 3 af mine sommer essentials forneden.

Så håber jeg I nyder det gode vejr - nu vil jeg læse lidt i mit H&M katalog, som netop er kommet ind af døren.

- Emilie
 mhh.. lækker jordbær/hindbær smoothie
 Bikini fra H&M til 129 kr

Bodymist fra Victorias Secret til 100 svenske kroner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar